E2G-fællesskabet er et fællesskab omkring forståelse og formidling af viden om det sammenhængende energisystem. Fokus er primært på formidling til en bred målgruppe. Medlemmer kan både være dem, der har viden, og som ønsker at formidle den, og dem, der ønsker viden, og som kan bidrage med, hvordan de ønsker viden formidlet.
Medlemsskabet er for personer, virksomheder mv., der tror på, at vi ikke når til det fossilt-frie energisystem uden at vi nedbryder siloerne mellem forsyningsområderne og ser systemerne i sammenhæng, og at denne nedbrydning skal ske ved at vi bliver meget bedre til at formidle viden om det komplekse sammenhængende energisystem.
Medlemsskabet af E2G-fællesskabet kan være personligt, på virksomhedsniveau, som organiastion, som forening mv. Det koster ikke noget at være medlem, og man kan bruge sit medlemsskab på flere forskellige måder.
- Man kan via sit medlemsskab vise, at man støtter ideen om et formidlingsfællesskab
- Man kan bruge sit medlemsskab aktivt ved at deltage i E2G-møder og internet-korrespondancer og påvirke videreudviklingen af E2G-platformen
- Man kan selv eller sammen med andre medlemmer udvikle produkter til E2G-platformen, eller lægge viden på platformen, som man så selv får ejerskabet til
- Man kan udbyde kurser for fællesskabet og deltage i fællesskabets kurser
Under den samlede E2G-fællesskabs-paraply vil der blive oprettet en række faglige netværk, der fokuserer på formidling inden for deres respektive områder. Det kan f.eks. være:
- Formidling af energiregnskaber
- Kortlægning og formidling af beslutningskæder
- Formidling af viden om energimarkederne
- Formidling af resultater af energisystemanalyser
Bliv medlem ved at sende en mail til fn@strategirummet.dk med angivelse af navn, adresse, evt. virksomhed, e-mail-adresse og gerne med begrundelse for medlemsskab.